Home

Ammerådgivning og behandlinger til gravide, nybagte mødre og baby

-i egne omgivelser

''Jeg brænder for at hjælpe nybagte mødre godt i gang med amningen. Jeg har selv fået tre børn, hvoraf amningen mislykkedes med de to første. Det gør vanvittigt ondt i et moderhjerte, når der er et stort ønske om at amme og det bare ikke lader sig gøre. Det er så vigtigt at have den rette støtte og viden omkring amning. Det er en videnskab og det er rigtigt svært at sidde med, helt alene, når man som førstegangsmor bliver sendt hjem med sin 6 timer gamle baby, og følelserne, hormonerne, trætheden og tvivlen om man nu gør det rigtigt, vælter ind over én.

Jeg vil så gerne hjælpe dig godt i gang, for det er så vigtigt.''

Hej og velkommen her på siden. Jeg er glad for, at du har fundet vej hertil.

 

Min mission er, at få flere mødre til at fuldamme deres børn i minimum 6 måneder, og at gøre livet lettere for dig, som gravid eller (nybagt) mor.

I disse dage er vores jordemødre desværre alt for mærkede af nedskæringer, hvilket gør at de har svært ved at nå hele vejen rundt om deres patienter. De ambulante fødsler hjælper ikke just på at få sendt de helt nye og uerfarne forældre velforberedte ud af døren. Det resulterer i en alt for hård og stressende start for de nye familier og nogle gange genindlæggelser.

Jeg er selv mor til 3 piger og er uddannet sygeplejerske med neonatal erfaring. Jeg har længe interesseret mig for og beskæftiget mig med spædbarnspleje, ammeetablering og ammeproblematikker og ville kunne hjælpe dig godt i gang, hvis du er i tvivl om noget.

Jeg er desuden god til at massere og finde de punkter der er belastede under graviditeten og skabe velvære i en tung krop. Jeg har en speciel massagebriks, hvor du kan nyde at ligge på maven under massagen.

Alt dette kan jeg tilbyde dig i dit eget hjem. Jeg kommer til dig, så du ikke skal stresse over at komme ud af døren til en bestemt tid. Jeg befinder mig i Lejre og kører ud i en fornuftig radius herfra. Jeg kommer også gerne til din mødregruppe og masserer jer, snakker lidt om moderskabet eller giver undervisning i babymassage, hvis I lyster. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

''Kære Louise.

Tusind tak forsin kærlige hjælp og vejledning i forbindelse med etablering af amning. Dine ord løftede mit mod til at fortsætte, da jeg næsten var ved at give op.

Jeg håber mange andre gravide og nybagte mødre får glæde af din ekspertise.

 

Mange kærlige hilsner fra Charlie og Julie.''

 

''Kære Louise.

Tusind tak for en super dejlig graviditetsmassage! Det var virkelig dejligt, afslappende og effektivt. Mine skuldre er som smør. Jeg følte mig hele vejen i super gode hænder hos dig. Dine menneskelige og faglige evner er bare guld værd. Du er en hver kommende-/nybagt moders drøm, og du vil helt sikkert være min livline i den kommende tid. Tak for dig og den ild der brænder i dig for at gøre en forskel! <3 Kan man bestille dig til en fast ugentlig aftale? ;-)''

 

Nina Luna, Slangerup

''Kære Louise 😊

1000 tak fordi jeg måtte ringe til dig, da jeg var allermest forvirret og frustreret over amningen❣ Jeg er SÅ glad for, at jeg fik det gjort👏🏼 Tak fordi du står til rådighed og sikke en service, som jeg kun kan anbefale til andre😊😊😊 Så til jer derude som finder amningen mere eller mindre svær - ring til Louise!!! Det kan virke lidt grænseoverskridende at skulle fatte knoglen men GØR DET, inden det er for sent💪🏼 Tak fordi du stadig hjælper💕''

Simone, nybagt mor.

''Tusind tak til Louise for dejlige behandlinger til hele mødregruppen. Det var så godt at få masseret de ømme "bære- og ammemuskler"! Og rigtig fint og givtigt at få vist nogle måder at massere vores små babyer på.

Louise er en dygtig, nærværende og behagelig behandler, og det kan virkelig anbefales at invitere hende med til mødregruppe. Først mor-massage på skift (mens de øvrige lytter/ser efter baby) og til sidst fælles undervisning i babymassage.''

 

Mødregruppe, Kbh S.

Copyright © All Rights Reserved